Vi er så glade for vores ugentlige hvalpehold – og du er meget velkommen til at være med!
Vores hvalpehold afholdes på dyreklinikken for at skabe en positiv association med socialiserende leg og træning og besøg på dyreklinikken. Vi kan kende en hvalpeholds-hund ved besøg på dyreklinikken resten af hundens liv – de elsker nemlig at komme ind af døren!
Hvalpeholdet afholdes tirsdag aften når butikken er lukket.
Forløbet består af 6 lektioner, og hver lektion indeholder plads til både fis og fokus.
– Basis trænings- og lydighedsøvelser med positiv forstærkning
– Vejledning og rådgivning vedrørende din hvalp
– Socialisering med andre hvalpe
Lektionerne varetages af øvede dyrlægestuderende eller veterinærsygeplejerske Anne Jensen
(Faguddannelse i Adfærd).
Prisen er 995 kr. for alle 6 lektioner og inklusiv hvalpeholds-mappe.
Vi bestræber os på at sammensætte hvalpeholdene, så der er balance i størrelse og alder – det skal være en god oplevelse for alle. Vi anbefaler, at din hvalp har opnået tryghed og kendskab til dig inden opstart af hvalpetræning. Derfor har vi oftest hvalpe fra 12-ugers alderen med på holdet. Afhængigt af hundens race er hvalpene højst 6 mdr. gamle – derfor har vi også et træningshold for unghunde.
Du er derfor velkommen til at kontakte klinikken på mail eller telefon for tilmelding til hvalpehold. Der er løbende tilmelding.