Ved alle bookinger:
Brug gerne kommentarfeltet til at gøre opmærksom på særlige ønsker, fx receptfornyelse.
Har din hund eller kat håndteringsangst?
På Sallingvej Dyreklinik arbejder vi med CatFriendly og FearFree principper. Dette kræver tid og tålmodighed, som vi gerne tager os. Har du og dit kæledyr behov for ekstra tid for en god oplevelse, kan du booke tid til ’Sundhedseftersyn, udvidet’ og notere eventuelle behov i kommentarfeltet.
Ønsker du at booke tid til sundhedsundersøgelse og vaccination?
Vær opmærksom på, at sundhedsundersøgelsen som udgangspunkt er til dit raske dyr. Oplever du særlige forhold for dit kæledyr, som du ønsker at drøfte med dyrlægen, anbefaler vi at der bookes tid til ’Sundhedseftersyn, udvidet’. Så har dyrlægen mulighed for at tilbyde dig den vejledning, som du ønsker. Dette er fx gældende ved tegn på infektion i ørerne, eller en voksende knude i huden.
Ønsker du at få lavet et kæledyrspas?
Hvis du ønsker at der udfærdiges et kæledyrspas i forbindelse med en sundhedsundersøgelse, bedes du booke tid til ’Sundhedseftersyn, udvidet’ og notere ’Kæledyrspas’ i kommentarfeltet.
Har du VetPlan Udvidet?
Vær opmærksom på, at booke ’Sundhedsundersøgelse, VetPlan Udvidet’.
Skal din hund eller kat have udtaget en blodprøve til årlig sundhedsscreening, skal dyret været fastet i 12 timer. Medbring gerne en opsamlet urinprøve og afføringsprøver til test for hjerte- og lungeorm, hvis dette ikke allerede er udført nyligt.
Konsultation ved veterinærsygeplejersken
Vores dygtige og søde veterinærsygeplejersker og veterinærsygeplejerske-elever tilbyder forskellige services som kloklip, dyrlægetræning og tømning af anal-kirtler. Efter aftale med dyrlægen kan der bookes tid til månedlige medicin injektioner, samt laserbehandling.
Vi glæder os til at se jer!